Main Content
Praktiske oplysninger om companys club - medlemskab:
Du kan blive medlem ved køb for 400 kr. eller mere. Din medlemsstatus opgøres på baggrund af dine optjente point inden for de sidste 2 år. Har du ikke optjent point inden for 2 år, ophører dit medlemskab af Companys Club, og dine point vil blive slettet.
Medlemskort:
Vis altid medlemskortet når du handler i Companys, så bliver dine point automatisk registreret. Har du glemt dit medlemskort, behøver du ikke gå glip af dine point. Få et stempel bag på din bon, når du betaler ved kassen. Medbring bonen og dit medlemskort inden for 3 måneder, så har vi mulighed for at efterregistrere pointene.
Mister du dit medlemskort, kan optjente point overføres til et nyt Companys Club Card mod betaling af et gebyr på 30 kr.
Husk at melde ændring af navn/adresse. Det er vigtigt. Ellers risikerer du at gå glip af din bonuscheck eller anden information. Du kan ændre navn/adresse på kundecomputeren i Companys eller ved at ringe til Companys Club.
Optjening og brug af point:
Du modtager 1 point for hver krone, du bruger i Companys.
Hver gang 4000 point opnås, modtager du inden for 2-3 uger en bonuscheck på 400 kr., hvis du er basic medlem, og på 500 kr., hvis du er star medlem.
Din bonuscheck kan omveksles til varer, det giver ”nye” point i jagten på den næste bonuscheck. Ved forhåndsinformation til Companys administration er det også muligt med en kontant konvertering af bonuschecken.
Din bonuscheck er gyldig i 2 år efter udstedelsesdatoen.
Generelt:
Nyheder fra Companys Club sendes automatisk til dig, hvis du har handlet bare 1 gang inden for det sidste år med dit medlemskort, og du har adresse i Danmark.
Når du melder dig ind i Companys Club, giver du samtykke til, at de registrerede oplysninger må benyttes til at markedsføre Companys over for dig.
Dit Companys Club Card er alene til registrering af point og ikke et betalings- eller kreditkort.
Companys Club har til enhver tid ret til at ændre medlemsvilkårene med 1 måneds varsel.